Christian i Bangladesh

Vildkatte

2012-02-04T05:49:00.000-08:00

Jeg ved ikke om jeg skulle frygte for at blive arresteret for at have spist udrydningstruet kød til middag i dag.

Da min kok satte karryen på bordet sagde hun havde noget at fortælle mig.
Det vendt sig lidt i mig da hun sagde der var vildkat i karryen, men det smagte ganske udmærket og nu har jeg inviteret gæster til på mandag så de også kan smage det...

Jeg anede ikke at der levede den slags dyr i min fryser, men Promilla, min kok, sagde hun nok skulle tage det med hjem hvis jeg ikke ville spise det...det er den slags, fortsatte hun, som de rige ikke kan betale sig til at få og hun mente ikke det er ulovligt at jage dem i denne del af landet.

(Katten på billedet er fra for længe siden da de skød en hos min nabo. Det er måske en Prionailurus bengalensi, men det er svært at sige.)

Lydighed og glæde

2012-01-20T05:54:00.000-08:00

Vi har haft teen-gruppe i dag. Det har vi hver fredag, men i dag er vi kommet i gang med et kursus hvor vi alle skal søge Guds plan og mål for vores menighed, samfund og familie og så derefter planlægge en ting vi hver især kan gøre for at fremme dette mål.
Der var ikke så mange i dag, konkurrencen fra den lokale cricket turnering er hård, men dem der var der gav os en god samtale om ting vi kan ændre; en pige ønskede at familien skulle holde andagt sammen hver aften, hendes plan er at snakke med forældrene om det denne uge, en anden ønsker at der kommer flere til møderne og har planlagt at opmuntre hendes venner til det.
I sidste uge snakkede, Deena, som leder teen-gruppen sammen med mig, og jeg om hvad vi ønskede for 2012. Deenas mål for året var at vi i teen-gruppen skal lære at adlyde Gud bedre. Mit ønske er større glæde for alle deltagerne. Det virkede umiddelbart som modsætninger, men i løbet af ugen har jeg tænkt over at de to måske går umådelig godt sammen.
Et af versene i dagens studie var fra Jakobs brev kapitel 1 vers 22 Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere og sammen med det kunne vi have '.. søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.' fra Matthæusevangeliet kapitel 6 vers 33.
Bed om at alle i teen-gruppen må kende både at søge Guds rige og mærke den glæde Gud giver.

Adresser

2011-08-20T19:02:00.000-07:00

Lige en kort besked fra Bangladesh om at min email adresseliste til mine sjældne vennebreve er gået tabt. Min bror har forsøgt at genoprette den, men der mangler mange.
Hvis du ikke har fået et vennebrev omkring den 20. august 2011, send da venligst en mail til mit vennebrev på 'chr. ven nebre v (snabel a) m bv . dk'. (Mail til denne adresse besvares ikke.)
Du kan også sende en mail til mig på 'ch ris tian . lam b (snabel a) gmai l .com'.
Fjern alle mellemrum i adresserne og erstat (snabel a) med @.
Så sender jeg brevet til dig.

Troskab og sandhed

2011-02-28T20:16:00.000-08:00

For to dage siden fandt jeg det følgende vers som jeg har lyst til at dele med alle. Verset er her;

Troskab og sandhed mødes,
retfærdighed og fred kysser hinanden.
Salme 85 v11

Det kræver en forklaring.

På LAMB er vi i spænding fordi vi ikke kan opfylde lovens ord og derfor få regeringsgodkendelse til at drive sygehus, skole eller de andre dele af LAMB. F.eks. skal der være mindst en læge per tre senge på sygehuset og vi skal have mindst 125 elever i sjette til ottende klasse på skolen. Indtil vi opfylder kravene er vi teknisk set ulovlige.

Bortset fra at der formentlig ikke er ret mange der opfylder disse krav her i landet og da slet ikke regeringen er der i hvert fald to problemer; hvordan begynder man at bygge en skole når man først kan få tilladelsen til det når den er bygget? og hvordan driver man et sygehus hvor de fattige kan betale for behandlingen med så mange læger.

Det verste der kan ske er at regeringen lukker LAMB, retsforfølger de ansatte, smider de nationale ledere i fængsel og udlændingene ud af landet.

Vi er alle enige om at vores opgave her er, 'At tjene Gud igennem arbejde for fattige og underpriviligerede, specielt kvinder og børn i det nordlige Bangladesh.' Vi er også enige om at vi som kristne skal opfylde landets love.
Spændingen i ledelsen af LAMB ligger imellem at stole på at Gud vil give os de tilladelser vi har brug for ud fra devisen; Når Guds folk gør Guds arbejde i Guds tid og på Guds måde sørger Gud for de nødvendige resurser. Vist nok et citat af Kinamissionæren, Hudson Taylor.
På den anden side er der ønsket om at beskytte vore ansatte og sikre at vi kan fortsætte med at gøre Guds gerning iblandt de fattige i landet ved at betale det regeringens repræsentanter kræver. En sådan betaling ses som afpresning og som en måde at vise ansvarlighed på i forhold til vore medarbejdere og brugere.

Jeg ved ikke hvad løsningen på vores dilemma er. Der er ingen tvivl om at vi har ansvar for at vise troskab imod og beskytte vore medarbejdere og brugere, der er heller ingen tvivl om at vi ønsker at stole på Gud; Vi har brug for at
'Troskab og sandhed mødes,
retfærdighed og fred kysser hinanden.'

Bed for os om at disse værdier må vokse i os, og at vi må modtage dem i rigt mål fra Gud.

Tilbage i Bangladesh

2011-01-10T04:31:00.000-08:00

Kære venner i Danmark,

Jeg er nu tilbage og igang på skolen igen efter næsten et halvt år i Danmark.

Jeg ser tilbage på en god tid i Danmark med besøg hos familie og venner. Det var godt igen at blive mindet om at jeg hører sammen med menigheden Danmark og specielt at blive mindet om jeres trofasthed i forbøn for mig.

Det var lidt hårdt at måtte rejse tilbage til Bangladesh lige inden jul, men jeg føler det var den rette beslutning, der er rigtig mange der ikke har fået deres visaer fornyet; nogen enkelte har ventet i et halvt år og de af vore medarbejdere der håndterer ansøgningerne siger det er vanskeligt.

LAMB er desværre begyndt at betale bestikkelse – noget som vi som missionærfællesskab skal snakke sammen om på lørdag – og som vi har brug for visdom til at forholde os til. De (nationale kristne) medarbejdere der arbejder med vore visaer og andre regeringspapirer føler ofte ikke så stærkt som vi at bestikkelse er forkert. Desuden ligger de under for det pres der er i at dem de skal samarbejde med på de offentlige kontorer har kvoter for hvor meget de skal indsamle og betale på stadigt højere niveau i bureaukratiet for at beholde deres stillinger.
Det er lettere for os der er udenfor systemet – udlændinge – at stå imod, og hvor vi har et medansvar er ved ikke at have støttet vore nationale medarbejdere godt nok. Bed for vores samtaler på lørdag.

Tilbage i Bangladesh skal jeg venne mig til en anderledes kultur igen. Den første aften i landet gik jeg på indkøb. Det var først da jeg forlod butikken at det gik op for mig hvorfor mine bekendte – jeg er stamkunde i butikken – så væk og ikke ville snakke med mig som de ellers plejede.
Min søster og hendes familie havde givet mig et kors i fødselsdagsgave og jeg havde ikke tænkt videre over at gå med det, men i Bangladesh hvor flertallet er muslimer bliver der lagt mærke til kors. Bed om at det aldrig må være andet der står imellem mig og mennesker her.

I går aftes i kirken var det godt, igen at være med til at lovsynge på Bangla sammen med menigheden her. Det aller bedste var dog at mødes med teen gruppen igen til fest nytårs aften.

Bed for mig om at jeg må leve så mennesker må se Kristus ligeså tydeligt når de ser mig, som dem i butikken så korset.

Ruth og Boas

2010-05-31T08:49:00.000-07:00

I billedserien er det tydeligt at kvinden har travlt med at følge høstfolkene der samler negene ind. Der er en travlhed over hendes arbejde som om hun skal nå noget.
En anden, Ruth, der havde samlet ris på markerne samme dag, fortalte at de kunne samle imellem seks og syv 'se-er', svarende til ca. 3 kg ris hver dag i høstsæsonen.
På spørgsmålet om hvorvidt høstfolkene nogen sinde ville efterlade ris med vilje til dem lo kvinden for så ville denne marks ejer fyre høstfolkene.
Der er måske ikke så stor forskel imellem vor tids fattige og høstfolk og Bibelens Ruth og Boas.

Visa

2010-05-21T19:44:00.000-07:00

Tak for forbøn til alle jer der har bedt med om arbejdstilladelse og visa til skolens ansatte. I onsdags fik jeg endelig mit visum. Paradoksalt nok er den praktiske betydning af dette at jeg kan forlade Bangladesh - jeg har været her hele tiden.
Jeg planlægger et forlænget orlov fra juli til december i år. Min niece skal konfirmeres i juli og vi håber at samle hele familien til den første jul sammen i omkring ti år.
Desværre udløber mit nye visa den 26. desember og jeg bliver nødt til enten at komme tilbage til Bangladesh inden den dato, eller risikere ikke at kunne komme tilbage inden jeg kan få en ny arbejdstilladelse og efterfølgende endnu et visa.
Baseret på dette års efaringer kræver det en lille smule tro og en stor Gud.

Godt nytår 1417

2010-04-14T19:50:00.000-07:00

Det er skønt at kunne begynde et nyt år flere gange hvert år. I går var begyndte år 1417 i den bengalske kalender. Det begyndte med et brag af en storm der slog mange mennesker ihjæl, rev tage af huse, væltede mure, rykkede træer op eller brækkede dem midt over.
Min gartner fortalte at de lige nåede at flytte sig inden den ene væg væltede. Jeg lærte det nye, at man ikke kan genopbygge en lermur inden efter regntiden er forbi (engang i september måske) og at de derfor må nøjes med bambus og strå indtil da.
Det var dejligt køligt det meste af dagen og udmærket til at gå i optog, spille bingo, holde marked og optræde med sang og dans.
I billedet her bliver det sidste af sidste års ris spist op.

Arbejdstilladelse

2010-04-11T04:37:00.000-07:00

Tak til Gud og tak til alle jer der har bedt med om at jeg kunne få min arbejdstilladelse.
I dag har jeg fået et kopi af arbejdstilladelsen som er gyldig indtil 26 december 2010.

Forår i Bangladesh

2010-03-03T07:47:00.000-08:00

Det er blevet varmt igen, men ikke så varmt at det gør noget. På en gåtur forleden lagde jeg mærke til hvor smukt her kan være, så for dem der kan lide natur billeder er her et af LAMB set fra øst.
Der er her mange myg, jeg har klasket mindst tyve den sidste time, heldigvis er der ikke malaria eller andre myggebårne sygdomme i denne del af landet så de små bidere er problem der kan affejes med en håndbevægelse.

Solformørkelse

2009-07-22T04:30:00.000-07:00

Fra Web album

Jeg troede vi var for langt syd på til at se den totale solformørkelse, men her er et billede og et link til 21 andre billeder så enhver kan se forløbet.
Det var fascinerende at se hvor skarpt lyset var helt til den totale formørkelse og derefter at lytte til naturen (og enkelte hinduer) vågne for anden gang.
Promilla, min hushjælp der nu er kristen, fortæller at solen bliver straffet af Ghona fordi den har sat sig i gæld ved at skabe verden og alt der er i den og ikke kan betale tilbage.
Hinduerne gør derfor alt de kan for at få frigivet solen igen - det ser ud som om det lykkedes...

Sommerferie og slangebid

2009-06-29T09:42:00.000-07:00

Det er blevet sommerferie på LAMB Skole og jeg har ryddet op.
På billedet kan man se en af de ting jeg fandt lige udenfor mit soveværelse, inde på verandaen.
Jeg håber ikke dens ejermand stadig bor her hos mig, men det kan jo også være at den ikke var giftig.Det er ikke ofte vi hører om slanger, men for et par uger siden døde en tiårig dreng fra nabolandsbyen efter at være blevet bidt af en slange. Han var blevet behandlet af den lokale 'naturlæge' men da behandlingen så ud til at virke blev båndet om armen løsnet; naboerne fortæller at han derefter hurtigt fik det dårligt igen og at det var fordi han drak vand.
Da han kom til os på sygehuset var det for sent. Vi har brug for stærkere medicin, læs eventuelt mere om farer og behovet for beskærmelse her. Artiklen er på engelsk.

Hvedekorn eller vifter

2009-06-21T08:47:00.000-07:00

I dag har jeg været en tur hjemme i landsbyen; Kamarsenua er en lille landsby ca. 100 km herfra hvor mine forældre havde et lerhus engang, det var der min fars nærmeste ven og medarbejder var fra. Når nogen spørger hvor jeg er fra er det den landsby jeg nævner. Alle spørger om det her i landet; তোমার গ্রামের বাড়ি কোথায়? Hvor er dit landsby-hjem?
Jeg tog toget hjem så ’bedstefar’ der havde sagt han gerne ville se mig inden han døde kunne få det ønske opfyldt. Han var meget bedre og håbede nu også at se mine forældre der planlægger at komme i oktober.

Da jeg kom frem var der kun to timer til mit tog kørte tilbage igen så der var ikke tid til meget snak. En af Probanondo’s sønner, ville gerne snakke med mig om synodevalget i Den Bengalsk Lutherske Kirke; BLC. Det er en lang historie som jeg ikke ved nok om, men som involverer to dele af kirken der hver især hævder at være den lovlige synode. Min onkel fra landsbyen beskrev den anden synode som,

’Et lille mindretal uden ret megen opbakning med et stort ønske om magt og penge.’

Danmissionen har taget den svære beslutning at holde op med at sende penge. En gruppe tidligere missionærer fra Danmark ønsker at arbejde med at styrke menighedslivet i kirken. Samtidig har en ny mission åbnet fire stipendieprogrammer for over tusind børn og mange ansatte, alle de ansatte er fra kirken. Denne nye mission vil ikke samarbejde med en splittet synode så nu skal de enes. I BLC har man øjnene rettet mod denne nye donor i håb om mad og skolegang til børnene og arbejde og penge til de voksne.
Hvis en og anden skulle se ned på de Bengalske kristne for dette, skal jeg skynde mig at sige at det er svært at stå fast på principper på tom mave, ikke mindst hvis en af de tomme mave sidder på det sultne barn man bærer på armen.

Min nabo fra landsbyen hentede en præst som kunne vise mig dokumenter og breve der viste at den anden synode ikke var lovlig. I alt det de fortalte handlede det om at vinde anerkendelse for én synode over en anden som kirkens sande ledelse. Det er synoden der administrerer ansættelser, afskedigelser og udvælger de børn der får mad, tøj og lektiehjælp fra den nye mission. Der var også beretninger om tyveri af penge begået af en fra den anden synode, såvel som en ’ulovelig’ annonce der bad folk søge om stillingerne i den nye missions programmer.
Der må have været en 'stikker’ et eller andet sted, for inden jeg var nået hjem igen blev jeg ringet op af en fra den anden synode der ville høre hvad vi havde snakket om og specifikt hvad jeg havde sagt. Stikkeren ønskede også at sikre at jeg vidste at dem jeg havde snakket med repræsenterede

’Et lille mindretal uden ret megen opbakning med et stort ønske om magt og penge.’

Jeg gentog det jeg havde sagt i Kamarsenua;
’Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn;’ Johannes 12:24 og at begge parter måtte forstå hvad de ville ud fra det vers. Jeg citerede også den samme sang;

’Når donorerne styrer mig
Danser jeg som de vil.’

Sangen lyder egentlig;

’Når Guds Ånd styrer mig
Danser jeg som David.’

Forskellen er et spil på ordene ’ånd’ og ’donor’ på bangla.

Jeg nåede lige toget tilbage og fik et sted at sidde. Der var mange der stod op. En familie; bedstemor, mor og tre børn sad overfor mig på den anden side af gangen og på gulvet. Den mindste på tre måneder smilede til alle så han var nem at forholde sig til, den ældste på otte-ni år var meget reserveret og besvarede ikke spørgsmål; den mellemste på måske tre var nervøs i al larmen og nok også over den fejlfarvede dansker ved siden af.
Moren og bedstemoren havde et hyr med at holde børnene og at holde dem afkølede, de to store havde lige haft røde hunde eller skoldkopper og den treårige kløede stadig i sårene. Jeg kunne i som et minimum svinge deres medbragte vifte og hjælpe med at køle dem lidt ned. Da vi kom til Parbatipur var den mindste hos hans mor som havde noget jeg ikke kunne give; den treårige sov på skødet af mig; den store snakkede og bedstemoren fik et hvil, men så havde jeg også svinget viften længe.

Lichu

2009-05-23T07:27:00.000-07:00

Det er en dejlig årstid her i Bangladesh. Høsten bliver bragt i hus og derfor har de lokale skoler ferie - vi har det dog ikke.
I dag eftermiddag var jeg på besøg hos en kollega der bød på lichu. Det var egentlig hendes ældste datter der inviterede, hun er hjemme på ferie i tre uger og bød på verdens måske bedste frugt.
Det er ulideligt varmt i disse dage, men når så man kan få en kølig frugt er det bestemt muligt at takke Gud. Problemet med lichu, ifølge lokal visdom og i modsætning til f.eks. mango er at det er en 'varm' frugt og derfor kun bør nydes i begrænsede mængder på denne årstid.
Jeg spiser sjældent flere end halvtreds!

Høsten er her

2009-05-06T09:53:00.000-07:00

Det stormer tit og landmændene skal bestemme sig for om de skal høste risen inden den bliver helt moden eller der kommer et par dage med tørt vejr så de får mest muligt ud af det.
Det er godt at se risen komme i hus og vide at der er mad nok.
I weekended skal jeg til Dhaka for at være sammen med andre missionærer fra WMPL, min amerikanske mission. Det er altdi godt at høre mere om hvad Gud gør her i landet.
På søndag, skal jeg med en kolega ind på visumkontoret. Vi skal gøre et sidste forsøg på at få et visum til ham så han ikke behøver rejse helt til England her halvanden måned inden han og familien alligevel skal hjem på ferie.
Vi har lige ansat en ny lærer og håber at kunne ansætte endnu en snart. Dermed har vi det antal lærere vi har brug for til næste år. Det er et fantastisk privilegium.
Vi har udvalgt de fjorten heldige der får lov til at starte i vores børnehave i august. Vi skal tage de tretten børn af ansatte og så valgte vi at tage en af fire piger fordi der er flere drenge på skolen.
Til efteråret får vi tre volontører, den ene er en tidligere elev. Jeg må erkende at jeg er ved at blive gammel når en jeg havde i første klasse er blevet gammel nok til at komme tilbage som volontør.

Store smiledag

2009-04-27T07:18:00.000-07:00

I dag var vores verden fuld af smil og glade ansigter. Børnene i de lokale skolers sjette til tiende klasser er lige blevet færdige med deres første set af eksaminer i år. (Vi har ikke prøver før midt i juni.)
De fleste var fornøjede og glade selvom enkelte var utilfredse med hvordan de havde klaret sig til en enkelt prøve.
Sidste års tiende klasse blev færdige for et stykke tid siden, og tolvte klasse, der i modsætning til de yngre årgange følger et skoleår der som vores går fra August til Juni, er kommet godt igang med deres afsluttende prøver.

Høsten er nær

2009-04-25T10:40:00.000-07:00

Risen er ved at modnes her i Bangladesh. Det er fantastisk at få lov til at se hvor hurtigt det går fra den bliver plantet til den høsten nogle få måneder senere. Det er dejligt frugtbart og rigt på dette sted. Tak Gud og bed om godt vejr indtil høsten er i hus.

Menneskesmugling den ene vej

2009-04-25T09:34:00.000-07:00

Påske dag blev frikendelsen kundgjort. Tre af mine nabodrenge kunne komme hjem og er ikke længere anklaget for at have forsøgt at bortføre en dreng fra en landsby ikke langt herfra.
Den 'kindappede' dreng var et par dage forinden mødt op sammen med moren i retten for at vidne og sige at det hele var en stor misforståelse. Med dette satte han de tre drenge fri.
Bed for de tre, at de ikke igen må komme i en sådan situation at de bliver anklaget for noget kriminelt igen. I lovens øjne er de nu uskyldige, men det er ikke nødvendigvis de samme øjne samfundet ser på dem med.
Bed om at de må få uddannelse og arbejde og igen blive en del af de fællesskaber som de på grund af anklagerne har været udenfor.

Menneskesmugling den anden vej

2009-04-25T09:17:00.000-07:00

En af pigerne i vores teen-gruppe har altid skildt sig ud ved en usædvanlig dybde. Hun bidrager positivt når hun får fri til at være med. Når hun holder andagt er det tydeligt at hun har tænkt og bedt over det hun skal dele.
Fredag morgen besøgte jeg hende på sygehuset hvor hun havde været indlagt. Da jeg spurgte hvordan hun havde det fortalte hun ikke vidste om behandlingen havde hjulpet, at hun ikke havde ondt og havde fået lovning på at kunne komme hjem samme dag. Derefter sagde hun at hun ønskede at se hendes mor igen. Så fortalte hun at hun som otte årig - hun er sytten nu - var taget med en tante på ferie over grænsen fra Indien og aldrig havde fået lov til at komme hjem igen.
Jeg vidste godt at hun ikke boede hjemme, men det er almindeligt at piger kommer ud at tjene og da hun går i skole havde jeg ikke tænkt mere over det. Pigen har lige været til tiende klasses afgangsprøver og har nu fri i et par måneder inden hun får resultaterne og kan begynde at søge ind på et 'gymnasium.'
Det burde være nemt at arrangere at hun kan besøge hendes mor i ferien, men hun skal have et pas og så skal hun krydse grænsen til Indien. Det er svært at få visum til Indien for de vil vide at folk rejser ud af landet igen. Menneskesmugling - ikke mindst af unge piger - er et stort problem. Hun kan ikke komme til at rejse sammen med forældrene, hendes far lever ikke mere, og uanset hvem ellers der skulle rejse med hende vil det se underligt ud som om det er denne gang der sker noget kriminelt.

Vejen til korset

2009-04-01T06:47:00.000-07:00

I teen gruppen har vi arbejdet med Kristi vej til korset. Med inspiration i katolske tradition hvor der er fjorten stationer på 'Vejen til Korset' har vi udvalgt de otte der bygger dirrekte på evangelietekster og lavet perlebilleder der skal minde os om hvad Jesus gennemlevede og hvordan han bar det for at vi skulle leve med ham.

1. Domsafsigelsen hvorunder Jesus blev uretfærdigt dømt for vore synder. Mattæus evangeliet 27, 11 - 14

2. Jesus tog korset på sig uden at gøre indsigelser. Matheus 27:27-31 og Johannes 19:17

3. Simon bærer Jesu Kors. Markusevangeliset 15:21

4. Jesus trøster kvinderne der græder midt i hans egen vanskeligste time havde han øje for andre. Lukasevangeliet 23:27-31

5. Soldaterne kaster lod om Jesu tøj og opfylder skriftens forudsigelser. Johannesevangeliet 19:23-25a

6. Jesus blev sømmet til korset. Mark 15:23-32

7. Jesus tager sig af hans mor. Johnannesevangeliet 19:25-27

8. Jesus døde på korset. Mathæusevangeliet 27:45-54

Skrækfilm fra helvede

2009-03-18T09:29:00.000-07:00

ADVARSEL! Hvis du er sart, skal du lade være med at læse dette indslag på min blog.
(Navnene og kommentarerne er mine, begivenhederne er børnenes, og lokale voksnes forklaringer på hvad børnene fortalte.)

For to uger siden - tretten dage - begik to af vore elevers bedstefar selvmord på jernbanen godt hundrede meter fra hvor Karen bor. Fordi det var en unaturlig død skulle liget have lov til at ligge indtil 'borgmesteren' havde været der og set at der ikke var foregået noget kriminelt. Det var aften da det skete, men der var alligevel rigelig tid til at mange kunne komme forbi og se liget.
Den næste morgen var bedstefarens legeme kommet hjem til Karens hjem hvor det lå under et lagen som er skik og brug her. Det er også sædvane at alle ser liget, også Karen (3. klasse) så hendes bedstefar, men hendes fætter Jan (2. klasse) ville ikke.
I dag, den trettende dag (efter begravelsen) og den dag sjælen ifølge den santalske Bedin tradition bliver 'frigivet' var begge to med til at mindes deres bedstefar og altså ikke i skole. (Bedin er et ord der betyder 'ingen dage' og som betegner santalernes forfædredyrkelse.)
Inden det ringede ind kom en lærerkollega ind på mit kontor og fortalte at børnene snakkede om at Karen var besat. Jeg gik ud for at høre hvad der foregik og fandt ud af at der var en af de andre piger der havde været nær Karen og sagde at hun lugtede som om hun var besat - hvad det så end skulle betyde.
Jeg irettesatte børnene - ret bestemt - og vi snakkede om hvor alvorligt det de snakkede om var, og så om hvem Karen tilhører. Hun tilhører Jesus, blev vi enige om, og så gik vi til vore timer.
Her til aften kan jeg høre tungetrillerne fra ritualet der stadig foregår i Karen hjem. Jeg spurgte en national kollega der selv er Santal (stammefolk) hun fortalte mig at det med besættelsen godt kunne passe, for de Santalere der ikke er kristne driver med sådant.
Alt jeg kan gøre er at bede for Karen og for Jan. Udenfor, som for at understrege alvoren, tordner det - ganske som i skrækfilmene - en vældig storm driver over området.
Børnene på skolen var skræmte; når Karen kommer i skole igen, hvordan vil de så behandle hende? Hvem i helvede eller på jorden har ret til at gøre dette imod Karen?
Ingen!
Ingen!

I dag, dagen efter, snakkede jeg med Karen og Jan. Karen fortalte at hun havde været bange da hendes bedstefars ånd kom og greb hende - hun havde oplevet noget der bekræftede børnenes beretning fra i går.
I bedin religionen er det normalt at en pige bliver grebet af hendes bedstefars ånd. For at forlige eller formilde afdødes ånd bliver der planter et åndetræ på gårdspladsen hvor han kan bo. Hele familien kommer så og ofrer mad og vin til den afdøde rundt træet. Det var det ritual familien gennemgik i går. Det var formentlig imens den lokale mohat (shaman) bød familien servere deres offergaver til afdødes ånd at Karen blev 'besat.' Et barnebarn der som Karen er tæt på hendes bedstefar, Karen og bedstefaren boede i samme hus, siges at være mere udsat for sådanne 'besættelser.'
På spørgsmålet om de vidste at Jesus elskede dem og var stærkere end alle ånder svarede Jan at det vidste han godt, Karen vidste det ikke.
Bed for Karen og for alle de andre i hendes familie der gennemlevede en skrækfilm fra helvede i går. Bed om at de må kende Gud og vide at han elsker dem nok til at sætte dem fri fra frygt og død.

Mytteriet er slut

2009-02-27T04:53:00.000-08:00

De såkaldte Bangladesh Rifles (BDR) har nedlagt våbenene og slaget er over. Der er fred i Bangladesh igen for de fleste af os. Med omkring halvtreds dræbte og imens eftersøgningen forsætter er det tid at tænke på alle dem der nu skal begynde et liv uden en far, en mand, en bror eller en søn. Bed for dem at de ikke også mister deres egne liv til had og hævnlyst oveni det store tab de nu har lidt.

Mytteri

2009-02-25T09:04:00.000-08:00

I den afdeling af de væbnede styrker der har til opgave at bevogte landets grænser, Bangladesh Rifles (BDR) har der i dag været mytteri. De menige soldater kræver bedre betaling og at det skal være muligt for deres egne at blive forfremmet til officers niveau. (I dag kommer alle de øverstbefalende fra militæret.
Det er en stor udfordring for vores nye regering at håndtere denne situation og i eftermiddags så det ud som om det var lykkedes at løse konflikten. Premiereministeren erklærede et generelt amnesti for alle de involverede og lovede at imødekomme soldaternes krav. Sent på aftenen måtte parterne tilbage til forhandlingsbordet fordi soldaterne ikke turde overgive sig til militæret af frygt for repressalier.
For dem der vil følge med er de friskeste nyheder at finde på bdnews24.com og flere detaljer på The Daily Star.
Bed for Bangladesh og den nye regering. Bed om mad til de sultende, om retfærdighed til de undertrykte og om vilje til at tjene andre - ikke mindst iblandt magthaverne og de rige. Bed om at dem ved der deltager i forhandlingerne vil få visdom til at træffe beslutninger der fører til fred.

Helt vildt

2009-02-23T07:01:00.000-08:00

For et par uger siden var der et billede af en leopard i avisen. Den var blevet slået ihjel efter at have angrebet en landmand. Jeg tænkte ikke så meget over det, andet end at det ikke er nemt at overbevise landmænd her om at de ikke må slå den ihjel bare fordi den er en truet dyreart fordi den tager deres husdyr.
I dag kom en bekendt fra Kamaresnua, min landsby, på besøg for at få medicin. Chappo fortalte begejstret om hvordan hun havde set katten og at der er to til. Det tog mig lidt tid inden jeg huskede historien fra avisen og fik bekræftet hvilken slags kat det var.
Jeg prøvede at overbevise hende om at den da kun spiste geder og køer. Det ville Chappo ikke høre tale om for den havde da spist to børn og to voksne.
Det har der ikke stået noget om i avisen, men derfor er det aligevel en god historie.
Katten blev hængt op i et træ til skræk og advarsel for andre.
Billedet her er far The Daily Star den 15 Februar 2009, desværre kunne jeg ikke finde et i farver og man kan ikke se billedet on-line.

Uventede gaver

2009-02-13T01:39:00.000-08:00

Somme tider får man en uventet gave. I dag er sådan en gave. Jeg har fået en ekstra dag hjemme hos mig selv og der er tid til at læse, skrive og kommunikere.
Vores teen gruppe er en anden gave. Unge der er ivrige og aktive i lovsangen, teen agere der er solide og trofaste venner for hinanden og andre. Jeg får lov til at være med og bliver opmuntret af at se dem vokse fra lyttende til deltagene; fra modtagende til ydende.
Der er mange gaver, men denne er en af de store.

Gud eller bestikkelse

2009-02-12T04:16:00.000-08:00

En af de problemstillinger der jævnligt kommer op hvis man bor i Bangladesh - og i mange andre lande har jeg ladet mig fortælle - er samarbejdet med burokrater i regeringen.
I de fleste tilfælde er det ikke svært at vide hvad der er det rigtige at gøre, men somme tider er det nødvendigt i det mindste at forsøge at forstå hvor næsten kommer fra.

Scenario 1.
Svend har brug for et papir på at han tilhører et etnisk mindretal i landet. Det giver ret til at købe og sælge land til andre fra samme mindretal, en ret som etniske bengalere ikke har.
For at få dette papir skal Svend på have papir på hans etnicitet fra et regeringskontor. Her sidder en anden kristen dame fra den samme etniske gruppe som siger, "Hvis du vil have dit papir underskrevet skal du give mig halvtreds taka."
Bør Svend betale?

Scenario 2
Peter skal have fornyet sit visum og er taget til Dhaka for at få det gjort. Han får at vide at han bliver bedt om at komme med endnu en kopi af hans skattebevis fordi der er en stavefejl i hans navn. Peter bor syv timers rejse udenfor Dhaka og vil skulle bruge endnu to dage og måske to tusind taka for at få et nyt skattebevis.
Den venlige kontormand siger at hvis han får hundrede taka er stavefejlen ikke noget problem.
Hvad gør Peter?

Scenario 3
Keld har fået en bøde fordi han har kørt for hurtigt på landevejen. Politimanden beder ham om to hundrede taka. Keld ved at den rigtige bøde er fem hundrede så disse penge vil gå lige i politimandens lomme.
Hvordan kommer Keld ud af denne klemme?

Det er nemt i teorien at sige tre gange 'Nej!' til disse, det er muligt for os udlændinge at gøre det i praksis og det er den standard vi opererer efter på LAMB. Dilemmaet er hvad jeg skal sige til nationale venner som Svend når de (føler de) ingen alternativer har hvis de vil have;
- eksamensbevis og videre efter tiende klasse.
- identitetskort og ret til at stemme
- skattekort og undgå fængsel og bøder
- ejendomsbeviser og undgå at miste den jord de lever af.
(For god ordens skyld skal jeg huske at sige at dette i udgangspunktet intet har at gøre med om de er fra et mindretal eller er kristne - disse udfordringer gælder alle.)

LAMBs virkelighed
Lige nu er vores spørgsmål om vi kommer til at betale for at få frigivet de penge LAMB skal drives for. Det er omkring tre måneder siden vi søgte om at få lov til at få flere penge ind i landet, men det er endnu ikke lykkedes. Vi bruger rigtig mange penge på at låne så vi kan betale lønninger. Problemet er at få vores reviderede budgetter indleveret og præsenteret for alle de relevante myndigheder - og mere vigtigt, at få deres underskrift på at der er orden i regnskaberne.
Hvad bør vi gøre på LAMB?

For mig er det store spørgsmål om vi lader Gud rede trådene ud, eller vi klarere det selv - det koster formentlig ikke mere end nogle tusinde taka.

Dr Simon Sircar

2009-02-08T03:34:00.001-08:00

I dag mindes vi med vemod og taknemmelighed Dr Simon Sircar der døde omkring halv elleve lokal tid af et hjerteanfald.
Dr Sircar var en kæmpe i det Bengalske kirkeliv. Han var igennem 23 år leder af landets (indtil for nylig) eneste teologiske uddannelsessted. Han var en respekteret og afholdt prædikant på tværs af kirkeskel.
Rigtig mange bengalere er kommet til tro igennem hans forkyndelse og der er ikke den protestantiske menighed i landet der ikke har haft gavn af hans arbejde og forkyndelse enten direkte eller indirekte igennem College of Christian Theology in Bangladesh eller CCTB.
Æret være Dr Sircars minde.

Risplantning

2009-01-29T23:19:00.001-08:00

Om forladelse, dette skulle jo have været på dansk.
Bloggen er om risplantning og en anledning til at køre en tur i landskabet. Hvis du allerede har set billederne kan du altid kigge igen. Der er flere hvis du klikker på billedet.
Det er fantastisk at se den forandring der sker med landskabet fra den brune tørre jord til det lysegrønne frodige landskab i disse billeder.

2009-01-24T05:55:00.000-08:00

Jeg var ude at gå her til aften. Solen var ved at gå ned højt oppe på himmelen. Solen går altid ned højt oppe fordi røgen fra tusinde landsbyers ildsteder eller som i dag tågedisen gør at man ikke kan se horisonten.
For mange år siden var der også sand i luften, men nu er der overrislede marker næsten hele året og ikke stor sandsynlighed for sandstorme.
Det er flot i Bangladesh, og det er frodigt. Her er det nye risplanter der lige er blevet sat. De spirer og gror og minder os om at den nye begyndelse et nyt år og en ny regering lover.
Der har lige været lokalvalg - to uger efter parlamentsvalget. Der var uroligheder og forsøg på at påvirke udfaldet, men regeringslederen har meldt ud at dem, også fra hendes parti, der har brudt loven skal retsforfølges.
Det er ikke nogen overraskelse at der har været forsøg på korruption men det er en stor opmuntring at regeringen ikke holder hånden over deres egne.
Lige nu venter vi på LAMB på at få nye penge ind i landet. Vi har tilsyneladende glemt at informere regeringen ordentlig om vort behov og så slår det knuder når der skal overføres penge fra udlandet.
Vi har også brug for en ny begyndelse og for din forbøn.

Somme tider...

2009-01-18T07:44:00.001-08:00

...kan man undre sig over hvorfor de mon kigger.

Juleferie

2009-01-08T09:19:00.000-08:00

Jeg håber I alle har haft en god jul og ønsker jer et godt og velsignet nytår.
Jeg havde besøg fra Danmark i julen og nød samværet med familien Nielsen fra Odense. Det var en god anledning til at vise 'min' verden frem og det var godt at kunne fejre jul på dansk.
Vi var på besøg i min landsby. Jeg kalder den min fordi vi havde et lerhus der da jeg var barn. Bortset fra at 'bedstefar' ville gifte mig bort til en af hans mange børnebørn og er meget bekymret for mig - han ringede igen i dag - var det et hyggeligt besøg.
Vi var også en tur i Sundarban, verdens største mangroveskov og hjemsted for Den bengalske Tiger. Vi så en krokodille, masser af fugle, nogle firben, slanger og delfiner men ingen tigre. Det var dog meget tæt på. Den sidste morgen var vi på stranden og kunne se friske tigerspor ovenpå en masse oppisket sand der hvor dådyrene havde løbet væk. Vi så ikke tegn på at tigeren havde lykkedes i sin jagt. Den var formentlig stadig sulten.
De bevæbnede vagter var meget opmærksomme hele tiden og vi kom alle helskinnede hjem. Det siges at for dem der ser tigre er det det sidste de gør, for det er kun hvis man bliver angrebet af en at man ser dem. Vi var ikke så heldige at se en tiger. Anderledes gik det for en fisker der blev dræbt af en tiger dagen efter vi rejste derfra.

Himlen åben

2008-12-04T08:57:00.000-08:00

Under vores juleafslutning lukkede den ene kulisse ikke helt som den skulle. Motivet var meget sigende fordi det holdt himlen åben for hyrderne på marken og for os andre julefejrende. Der er en port lige til venstre for åbningen.

Julekort

2008-11-21T23:38:00.000-08:00

Teen gruppen har lavet julekort og vil selge dem for 3 kroner stykket. De kan også købes i Danmark, men så skal der lægges porto til. Et eventuelt overskud fra salget vil gå til en teen-lejr næste år.

Der er tre forskellige kort der kan bestilles ved at sende en email til christian.lamb 'at' gmail.com. (Jeg har byttet snabel-a ud med ord for at undgå spam.) Husk en at vedlægge en postadresse. Betaling kan ske ved at sende penge til min bankkonto i Danmark, men derom mere senere hvis du bestiller kortene.

Bangla B

Engelsk

Bangla G

Sidste ordinære skoledag

2008-11-20T09:12:00.000-08:00

Det er den sidste ordinære skoledag inden juleferien. Næste uge er i prøvernes tegn og i ugen derefter er det juleafslutningen der kommer til at fylde vores dage.

På vej hjem fra skolen havde jeg tid til at tage dette billede af taget på vores vagt-hus. Hibiskus dækker hele taget.

Der var også tid til at smage et par af årstidens kager hos den lokale bager der forsikrede mig om at det ikke var et problem at han brugte de samme hænderne til at føde flammerne med tørret ko-møg og kunderne med varme 'pithaer'. Han holdt kun ko-møget med venstre hånd og brændslet kan ikke komme igennem hans gode jutesæk til den højre som bliver brugt til kagerne og til at holde sækken åben.

Bengalske godter

2008-11-16T07:16:00.000-08:00

En morgen mens jeg ventede på en gruppe gæster der skulle på tur i området tog jeg billeder af nogle af de ting vi kan købe på den lokale cafe. Der er lidt for enhver smag. Klik på billedet til højre for at se resten af serien.

Rupali - teknisk tomgang

2008-11-09T08:59:00.000-08:00

Jeg havde håbet at kunne skrive at nu var Rupali tilbage på skolen i Birganj, men desværre er det ikke sådan endnu.
Den familie hun er hos i hovedstaden, Dhaka, har endnu ikke hørt fra Rupalis faster heroppe og derfor kan de ikke sende hende hjem igen. Fasteren har ikke selv mulighed for at kontakte arbejdsgiveren i Dhaka. Jeg har i dag bedt fasterens nabo, som jeg har fundet ud af er en af mine kollegaers søster om at hjælpe med at ringe til Dhaka.
Derefter skal der så findes en der kan rejse med på den ni timer lange tur hertil.
Det vil være godt med forbøn igen.

Rupali - håb forude

2008-11-09T08:50:00.000-08:00

Det er lykkedes; alle parter - Rupali er ikke blevet spurgt - ønsker at Rupali skal komme tilbage til skolen. Nu mangler vi kun at hendes faster kontakter den familie Rupali bor hos og at de arrangerer transporten tilbage.
Bed om initiativ og effektivitet så Rupali kan nå tilbage til Birganj inden årsprøverne sidst i november. Bed også om at hun må falde godt til igen på skolen og kunne samle sig om at lære igen.
Det har været opmuntrende at alle har givet udtryk for at de ønsker det bedste for Rupali.

Rupali - børnearbejdere

2008-11-03T07:04:00.000-08:00

Jeg bliver nødt til at begynde med at fortælle om Rupali for jeg kan ikke få hende ud af hovedet og komme i gang med at skrive om hvad jeg laver inden hun er blevet lagt over i Guds hænder for nu.
For et par uger siden bad en af mine elevers forældre mig om hjælp med at finde en pige der boede på deres kostskole. Rupali er omkring ti år gammel og har mistet begge forældre. Hun var rejst hjem til hendes landsby fra kostskolen fordi det var Eid og Puja – ferie og skulle bo hos en faster. Efter ferien var hun ikke kommet tilbage og nu undrede de sig halvtreds kilometer nord for Parbatipur hvorfor hun ikke var kommet tilbage.
Rupali er fra en landsby ikke langt fra hvor min havemand bor så jeg bad ham finde ud af hvorfor hun ikke var taget tilbage til skolen. Han blev sendt med besked om at Rupali ikke behøvede tænke på transport – hun kunne køre med herfra og heller ikke på at betale skolepenge (4 kroner eller en halv dagløn om måneden) fordi hun ikke har nogen til at betale.

I fredags var jeg til fødselsdag hos en velstående familie som har to elever på LAMB skole. Der blev jeg introduceret til værtens bror som introducerede mig til hans kone og til den mindste af de to små piger der stod ved siden af ham. Han fortalte at hans datter var tre år gammel og at de gerne vil have hende indskrevet på LAMB skole når hun bliver fire. Jeg spurgte til den større pige på måske otte år som stod der ligeså stille. Det er hende der passer vores datter, lød svaret som jeg godt kendte fordi det er så almindeligt. Jeg spurgte så om den ”store” pige gik i skole og hørte igen det forventede svar at det gjorde hun ikke. Jeg fortsatte, selvom det var tydeligt at det var ubekvemt for værten og hans bror, om de da underviste pigen selv. Det gjorde de heller ikke. Derefter var jeg for godt i gang til at stoppe og sagde at jeg ville tage deres nu treårige datter når hun var blevet større hvis de tog den anden pige med og hun kunne læse og skrive på niveau med andre børn i femte klasses.

Jeg er ikke stolt af den måde jeg fik det sagt på, men det er svært ikke at sige noget når mennesker så åbenlyst har tilsidesat et barns rettigheder for at imødekomme deres egne behov. Dertil kommer at det er godt muligt at alternativet for denne pige ville være en tilværelse hvor hun foruden den kærlighed og skolegang hun nu mangler heller ikke ville få mad eller nok tøj på kroppen. At få opfyldt to behov må være bedre end ingen.

I dag fortalte min havemand mig så endelig at han havde snakket med Rupali’s faster og fået at vide at de havde taget Rupali med til Dhaka og afleveret hende hos en familie der som lige har fået et barn.
Manden i den familie Rupali er hos arbejder for LAMB og derfor har jeg indflydelse på om Rupali skal blive der eller bliver sendt tilbage så hun kan færdiggøre hendes skolegang. (Hun går eller gik i tredje klasse.)
Jeg havde lyst til at ringe til ham med det samme og true med bål og brand, men så nemt er det desværre ikke. For hvem skal tage sig af Rupali når der er ferie fra skolen; fasteren mener tydelig vis ikke at hun kan det. De ER lud fattige.
Kan det lade sig gøre at få den menighed de er fra (dette er kristne santalere) til at tage et kollektivt ansvar for Rupali i hendes ferier? Hvad med når til sin tid hun skal giftes; det er ofte et ansvar den familie tjenestepiger arbejder i tager på sig? Dilemmaet og valget er imellem nogen til at betale så hun får en god mand eller om hun vil kunne få så god en uddannelse at hun vil være attraktiv nok for en familie til at de vil tage hende selvom hun ikke har en familie der kan give medgifte.

Jeg bliver nødt til at finde en national kristen der kan arbejde sammen med og motivere menigheden i Ramraipur til at tage sig af Rupali i ferierne imod at skolen i Birganj – ikke min skole – lover at støtte hende indtil hun har bestået tiende klasse.
Min havemand vil gerne have hans søn ind på det samme internat i Birganj så måske kan jeg motivere ham til gøre et forsøg.
Bed for Rupali og de hundred tusinde andre piger (og drenge) der som hun lever en slavelignende tilværelse. Bed også om at de løsninger der bliver fundet må være bedre for dem.

En muslimsk familie jeg kender i Rangpur, en større by halvtreds kilometer herfra, har en tjenestepige ligesom Rupali. Forskellen er at Dr Kona og hendes mand betaler for at tjenestepigens søn kan gå i skole og da familien var her for to uger siden havde de drengen med som en del af familien. Som de siger, de kan ikke hjælpe alle, men der er rigtig mange der kan hjælpe en.

Hvad har dette med mig at gøre? Vel ikke så meget andet end at jeg har læst i Esajas 58 om hvad der i Guds øjne er faste og Gudstjeneste;
... at løse ondskabens lænker
og sprænge ågets bånd,
at sætte de undertrykte i frihed,
og bryde hvert åg;
ja, at du deler dit brød med den sultne,
giver husly til hjemløse stakler,
at du har klæder til den nøgne
og ikke vender ryggen til dine egne.

Daily Poverty Busters

2008-11-01T07:37:00.001-07:00

Jeg har lagt et link ind til en ny blog om fattigdomsbekæmpelse. Bloggen er et forsøg på at tænke positivt når dette negative - fattigdommen - slår i øjnene. Det er ikke en intellektuel blog om hvordan verden kan reddes, men en idebank til hvordan hverdagens små handlinger kan gøre en forskel. Ideen til bloggen er opstået i spændingfeltet imellem virkeligheden og Esajas 58. Ideerne er uden ansvar for langtidsvirkninger. Brug af ideerne her fritager ikke fra ansvaret for at overveje hvordan du bedst kan elske Gud, og din næste som dig selv.

Kært barn har mange navne

2008-10-31T01:12:00.000-07:00

Det er fredag og jeg skal snart afsted til fødselsdag, men inden da vil jeg lige vise tre billeder af en frugt jeg holder meget af. Det er blandt andet fordi den holder helt fra mangoerne hører op i juli eller august og indtil der igen er gullerødder og tomater i butikkerne igen i november eller december.
Den er den lille påmindelse om at der altid er velsignelers, selv når maden ellers kan blive ensformig fordi der kun er spinat og bønner i butikkerne.
Den er også en påmindelse om Guds trofasthed fordi den holder så længe på træerne. Den kan høstes i august, men der sker ikke noget ved at lade den hænge til december.
Jeg ved ikke hvad den hedder på dansk; på engelsk er det pomelo; officielt hedder den jambora på bangla men lokalt kalder vi den badam.

Gode og bedre perspektiver

2008-10-19T08:50:00.000-07:00

Det er svært at ændre omdrejningspunkt når man først er i fuldt sving. Det går jo normalt godt og det går altid stærkt.
I dag morges læste en volontør op for mig fra en andagtsbog** hvor en engelske evangelist fra første halvdel af sidste århundrede siger at når Jesus efter at have spurgt Peter, ’Elsker du mig?’ forsætter med ’Vogt mine får.’ Er det fordi det er vigtigt for Jesus at vi skal identificere vore interesser med Guds planer for andre mennesker i modsætning til at identificere Gud med vore interesser i andre mennesker. Det slog mig at når jeg i lang tid har bedt Gud om at sende lærere til skolen for at undervise i de ældste klasser har mit perspektiv været at se om lærerne kan fylde et behov i vore planer – og jeg tror det er Guds planer. Andagtsstykket i dag fik mig til at tænke på at selvom dette måske er godt er det ikke det bedste. Jeg må, som kristen, finde ud af hvad der er Guds plan med hver enkelt af mine lærere (og med eleverne) og derefter gøre mig til et med Guds planer for hver enkelt af dem.
Det er naturligvis vigtigt at Stine* er en god lærer på skolen, men måske er det vigtigere for Gud i dag, at Stine oplever Hans trofasthed igennem de problemer hun har med forældrenes land. Stine måtte ringe afbud til skolen fordi hun blev nødt til at forsvare forældrenes ret til deres jord i ’retten.’ Hvordan håndterer jeg et sent afbud så mine handlinger tilskynder Stine til tro og ikke fortvivlelse?
Det er også vigtigt at Peter* lærer at undervise i engelsk og er forberedt til timerne i morgen, men måske var det Guds plan at han skulle blive forsinket så jeg kunne finde ud af at han ikke havde været helt ærlig da han snakkede med mig i sidste uge. Hvordan håndterer jeg mødet med ham i morgen så han bliver så tryg i det han gør at han ikke føler han behøver at lyve?
Måske var det Guds vilje at Monika* skulle blive taget i at stjæle en lommeregner så både hun og hendes mor kunne høre at der er tilgivelse og genoprejsning for dem der bekender deres synder.
I alle tre sammenhænge har mit perspektiv og min plan været at undervisningen kommer først og er det vigtigste, men måske har Gud en anden mening om det; vel er det godt at sikre undervisning for Monika og kvaliteten i Stine og Peters timer, men måske er det bedre at vi lærer mere om Gud, om Hans tilgivelse og om Hans trofasthed.
Bed for mig og for os om at vi må falde så meget til ro at vi kan begynde at jeg og vi kan komme i omdrejninger om det som er det bedste.

* Identiteter og detaljer er tilslørede; begivenhederne er virkelige.
** En andagtsbog er en samling stile om forskellige kristelige emner; tænkt til opbyggelse og tro.

Billedquiz

2008-10-09T02:57:00.000-07:00

Prøv billedquizzen til højre. Der kan klikkes på kortet over Bangladesh hvorved man kommer til en ny side. Skriv dit svar på hvad der er i billedet som en kommentar under hvert billede. Der er præmier til de bedste besvarelser.

Shab-E-Barat

2008-09-28T05:05:00.000-07:00

I dag er dagen efter muslimernes store bedenat. I den nat er en bøn værd det samme som tusinde bønner ellers, siger mange.
I går aftes havde vi da også et bedemøde hvor vi bad om at vore muslimske naboer og venner i sandhed må opleve svar på deres hjerters længsel.
På skolen har vi to ugers efterårsferie, men i dag har jeg ryddet op på mit kontor; det er fantastisk hvad man kan finde i gamle papirer og foldere. Jeg har fundet et regelsæt for lærere fra 1872.
En af reglerne siger at mænd (og kun mænd) må holde to aftener fri til gå på damebesøg. Kvindelige lærere bliver fyret hvis de gør det samme eller forsmeder sig til at blive gift.
En anden siger at efter ti timer på skolen må lærerne bruge resten af dagen til at læse i Bibelen eller andre gode bøger.
Jeg får ideer til at 'forbedre' forholdene på skolen, men det kan være jeg bør vente til jeg har holdt ferie lidt længere inden jeg gør alvor af disse forbedringer.
Det blæser og regner udenfor, det har været sådan længe, og hvem ved om det trækker op til mere storm.
Jeg håber på at skrive mere om den sidste måned inden længe, men i mellemtiden er du velkommen til at tage en quiz. Klik på billedet til højre.

Lovsang til Gud

2008-09-03T05:16:00.000-07:00

Dagen i dag har været en hård dag. I går sendte jeg et brev hjem til et hold forældre fordi deres søn havde bidt en af hans klassekamerater; drengen indrømmede det da jeg spurgte ham om det. Det viste sig dog at det ikke var sandt. En af pigerne havde et mærke på hånden, men det var ikke fra hans bid.
Selv tog jeg i dag en pige i at kopiere en mattematikopgave fra en anden - hvem har ikke selv gjort det - men så løj hun mig lige op i ansigtet og jeg følte jeg blev nødt til at sende et brev med hjem igen.
Inden jeg i dag nåede at rydde op i gårsdagens fejl kom en anden dreng ind til mig, sendt af en lærer for ikke at have lavet lektier. Jeg er ikke helt sikker på hvorfor han skulle ind på mit kontor for den forseelse, men jeg kan følge læreren i at sende ham videre til mig.
Jeg havde også en lærer på mit kontor for at snakke om en forfremmelse. Inden hun kom var der en anden lærer der lige skulle spørge om jeg havde hørt den første havde taget et arbejde et andet sted. Jeg kan ikke leve på rygter, så jeg tog samtalen alligevel.
Inden dagen var omme kom min sekretær for at spørge om fri til at tage til samtale i hovedstaden næste uge og da jeg havde slukket lyset og var på vej hjem kom en lærer ind og spurgte om fri til at tage til samtale det samme sted. Den sidste lærer fik lønforhøjelse i sidste uge.
Det lyder måske som om jeg ikke har det godt, men i virkeligheden er vi velsignede her; En kollega der er læge blev opereret i sidste uge og det viste sig ikke at være kræft. De regner med at være tilbage i arbejde fra næste uge.
En læge kollega der ikke arbejder har sagt ja til at undervise i kemi og biologi i 9. klasse. Dermed får jeg ikke 15 timer til fra næste uge når en volontør rejser hjem til England.
I morgen har vi samtaler; der er indbudt 9 kandidater og om Gud vil får vi endnu en ny kollega og måske to hvis en af de gamle rejser.
Jeg har grund til lovsang og tager derfor med glæde til lovsangs weekend i morgen efter arbejde. Det er teen gruppen der skal af sted og jeg kommer bare med. Jeg glæder mig over dette nationale tiltag og beder om at vi må komme nærmere Gud denne weekend og tage derfra i tættere fællesskab med ham der er værdig vor lovsang.

Meningen med det hele

2008-06-06T10:24:00.000-07:00

Her på LAMB skifter tiderne. Der har været omstillinger det sidste år både fordi vi har fået ny direktør og overlæge, men også fordi vi vokser. Det har været svært fordi jeg selv, og andre, lænede os meget op af de to familier der rejse; direktørens og overlægens. Der er nu andre der skal tage deres pladser og ansvar på LAMB. Iblandt vi udlændinge mangler vi også overlægens mand der tog det største ansvar for vores Bibelkreds og åndelige liv. Vi har stadig ikke, efter seks måneder, fundet ind i en ny rutine.
Forleden fik jeg en lille hilsen fra en volontør der sagde han iagttog mig – det er jo naturligvis skræmmende, men det satte noget i gang i mig. Hvad han mente var at han iagttog hvordan jeg håndterer de fattige der kommer til min dør, hvordan jeg håndterer kriserne på skolen, og hvordan jeg håndterer konflikter iblandt missionærerne. Jeg spurgte forleden uge Gud hvorfor det skal blive ved med at være så svært at få lærere til skolen, og i det hele taget at få det hele til at hænge sammen, men måske har jeg misforstået min opgave.
Jeg har forestillet mig at Gud skulle løse problemerne; lærermangel, fattigdommen, konflikterne og at jeg skulle være et redskab til at gøre en del af det arbejde. Måske er det Gud vil, ikke først og fremmest at løse vore problemer, men at møde os mennesker til fællesskab og evigt liv. Hvis det er tilfældet skal vi – du og jeg – måske heller ikke så meget løse problemer som på Guds vegne bringe fællesskab og evigt liv. Vi skal gøre det ved at leve det liv Gud har givet os i fællesskab med Ham så andre ser og får opmuntring til selv at leve med Ham i tro.

At give op

2008-05-24T09:16:00.000-07:00

I morges fik jeg en mail om at en lærer vi havde håbet ville kunne tage vore fysik, biologi og kemi undervisning på højeste niveau i niende klasse ikke kommer alligevel. Vi var nærmest helt uden lærere til de ældste klasser og jeg var klar til at give op. Efter morgenmad med gæster gik jeg ind til skolen og tænkte, måske har jeg misforstået Guds vilje for skolen, måske har jeg ikke søgt Ham nok. Jeg bad og lagde skolen i Guds hænder og jeg bad for de tre der skal i niende klasse. Det er for sent for dem at skifte skole nu, så det betyder at de mister et års undervisning ved at skulle flytte.

Inden middag kom en kollega og tilbød at tage to fag i niende. Hun foreslog også en anden lærer til et af de andre fag der manglede en lærer. Da jeg spurgte den anden lærer var han mere end interesseret, han var begejstret for muligheden.

Vi mangler stadig en eller to lærere, men Gud valgte at vise sin trofasthed lige da jeg allermest havde brug for det.

Tak for jeres forbøn for eleverne, for skolen og for mig.

Alle gode gaver

2008-05-13T10:04:00.000-07:00

Nu er risen på vej i hus. Vi glæder og alle over hvad regeringen omtaler som rekordhøst af hvede, ris og kartofler. Der er flere smil på læberne og vi beder om at der vil være nok mad til alle her i landet efter denne høst. Familien her hører til LAMB men driver som rigtig mange andre også en lille smule jordbrug ved siden af. Med omkring 1.5 hektar (jeg tror dette er korrekt omregnet men tager forbehold for fejl) kan en familie dyrke nok ris til hele året, hvis bare ikke storm, hagl, oversvømmelse eller tyve tager høsten inden dem selv.

Det første bud

2008-05-09T09:19:00.000-07:00

Sidste uge bad vi Gud om at vende uvejret væk fra Bangladesh og fik svar på bøn. Nu er det i Myanmar der er tusinder af døde og nødlidende. I Bangladesh er der advarselssystemer og beskyttelsesrum i tilfælde af cykloner, i det tidligere Burma, ser det ikke ud til at der var meget af den slags.

Det er svært at forstå.

I morges kom en præst fra en landsby 40 til 60 minutter herfra på cykel for at fortælle at taget var blæst af hans hus i går eftermiddags. De havde fundet to ud af tre tagplader og havde overnattet i et hjørne som bedst de kunne. Det eneste tegn vi havde på at der havde været rigtig uvejr var at det var dejlig køligt her i går. Præsten kom lige til mig i dag – det ser ud som om han ved hvor hans hjælp kommer fra. Jeg spurgte ham om han troede mere på mig end på Gud og han svarede at han frygtede Gud for det er Ham der dømmer. Jeg forfærdes over det svar, hvordan er den gud han kender?

Det er ikke så underligt at han kommer til mig i stedet, men det forfærdes jeg også over, for jeg kan ikke frelse.

Jeg kan heller ikke bede ham gå hjem, spise sig mæt, klæde sig varmt og holde familien i tørvejr uden at give ham det han har behov for.

Hvordan kan jeg leve sådan at mennesker ser Gud i det jeg gør og ikke forsynder sig imod det første bud og begynder at tro at deres frelse kommer fra mig? Hvordan kan jeg leve med det jeg har uden at forårsage andre begynder at stole på mennesker og glemmer Gud?

Her i vores del af verden er det let at se Gud som dommeren – og vi ved at vi fortjener det. Bed om at Gud også vil vise sig for os som den nådige og barmhjertige far Han er. Bed om at vi må se Ham som Han er.

Mangoer

2008-05-05T08:08:00.000-07:00

Det er mandag aften, jeg kan høre vinden og regnen ruske i mine mangotræer udenfor. Øv, tænker jer, nu falder der endnu flere mangoer ned og de er allerede ret sparsomme i træet. Mine naboer står i døren og kigger længselsfuldt efter de faldne frugter, men træet er mit, så de overvejer om de har lov til at følge landets traditioner der i min barndom betød at den der først kom frem til frugten havde ret til den uanset hvor og fra hvis træ den var faldet, men hvor man også kunne blive hængt op i benene fra selv samme træ hvis man blev fanget i færd med at stjæle frugterne fra træerne. Jeg må hellere dele med naboerne i morgen, for jeg tror ikke de tør hente dem selv nu.

Et godt liv

2008-05-04T09:44:00.000-07:00

Det er sjældent jeg møder rickshawkørere der er tilfredse med livet. Jeg har dog et par gange fået lov til at møde nogen der var anderledes. For et par år siden lagde jeg mærke til at det gik lidt i stød. Da jeg kiggede på pedalerne så jeg at rickshawwallaen (sådan heder de her) kun brugte den ene pedal. Det gik kun langsomt op for mig at det var fordi han kun havde et ben...

Det er kulturelt at spørge til folks hjemsted (’desher bari’ betyder hjemmet i eget land), at spørge til deres familie og til deres indkomst. Det sidste år er der altid kommet kommentarer om hvor svært det er at få pengene til at slå til. Madpriserne er steget omkring 50% og lønningerne er ikke fulgt med. Forleden fik jeg den følgende fortælling der skiller sig ud ved at være udtryk for en rickhsaw wallas stolthed.

I-Aj-Uddin Ahmed (ikke hans rigtige navn) var fra Kurigram nær grænsen til Indien næsten stik nord for hvor jeg bor; fra Lalmonirhat hvor flere ansatte på LAMB er fra. I-Aj fortalte gerne om hvordan han rejste hjem til familien hver femten til tyve dage med de penge han havde sparet sammen. Hans ældste datter havde fået tiende klasses eksamen, og var nu blevet godt gift, sønnen gik i ottende klasse. I-Aj forklarede hvordan han havde tjent til børnenes skolegang ved at arbejde som rickshaw walla. Han brugte Tk 60 (ca fire kroner) hver dag på et sted at sove, Tk 70 (mindre end fem kroner) til at leje rickshawen og omkring Tk 50 (næsten 4 kroner) til at spiste for. I-Aj-Uddin var glad for at kunne spare Tk 150 – 200 sammen hver dag til familien. Det var dejligt at møde en der var tilfreds med eller ligefrem stolt af det han havde og gjorde.

Peanuts

2008-04-20T09:08:00.000-07:00

En af mine kollegaer og hans kone har en lille jordnøddesmør (peanut butter) produktion i deres hjem. De sælger den her på LAMB og i Dhaka. Formålet er ikke kun at tjene penge, eller at skaffe os der kan lide den slags bedre mad, det er også fordi de vil give fattige kvinder arbejde så de kan brødføde dem selv og familien. Jordnøddesmør er ikke noget der er mange der spiser her i landet, men nogle udlændinge kan lide det og der er et marked for det i hovedstaden.
En af de store udfordringer produktionen står overfor er at jordnøddesmør ikke er på listen over fødevarer og fødevare kontrollen derfor ikke kan udstede tilladelse til kommerciel produktion. Det er derfor ikke helt lovligt at sælge det. Hvad er så det rigtige at gøre? Hvis de lader være har de kvinder der nu tjener en lille smule, den lille smule mindre de havde og det er somme tider alt det de har.
Det er svært at sætte noget i gang som kan hjælpe fattige ud af deres fattigdom. Lige nu er der nogle fattige naboer der graver et hul til affald ikke langt fra hvor jeg bor. Det er et projekt der godt nok giver os en tiltrængt ny affaldsplads, men egentlig er kommet i gang for at vi kan undgå at give almisser til disse fattige. Vi har overbetalt arbejderne for at sikre os at de kan købe nok mad til deres familier. Hvis vi betalte dem efter det de lavede ville de ikke have nok til at købe mad for. Det er simpelt hen for hårdt at grave sådan et hul for dem der ikke er vandt til det. Måske burde arbejdet stoppe fordi det ikke er konkurrencedygtigt. Risikoen ved at overbetaler er at de bliver afhængige af os, bliver dovne og ikke vil arbejde for andre som ikke kan eller vil betale overpris for det. Risikoen ved at lade være er at de kommer til at sulte.
Det er utrolig svært at finde en god måde at hjælpe de fattige på som ikke giver utilsigtede konsekvenser. Måske er den eneste måde vi kan gøre det på at gå i finere sko. Jeg kan i hvert fald ikke se faren i at få mine sko pusset lidt tiere. Skopudserne er nok de fattigste to familiefædre i vores lille lokale verden og hvis de har to par sko mere at pudse hver dag kan de måske brødføde deres egne familier. Rickshaw førerne er andre der har brug for lidt ekstra. Hvis jeg f.eks. lader cyklen stå og tager en rickshaw kan det måske gøre at en familie får lidt grøntsager eller eg til maden.
Det er muligt at det vi gør kun er peanuts, men det er måske ikke så galt endda.

Godt nytår

2008-04-13T22:24:00.001-07:00

Du ønskes et rigtig godt nytår 1415.

I Bangladesh følger vi en kalender der er en kombination af den islamiske og den hinduistiske kalender. For mange år siden fandt man ud af at det kortere islamiske år gjorde det svært for landarbejdere at betale lån tilbage når det nye år faldt elleve dage tidligere hvert år. Ved at følge det traditionelle år med 365 dage og den lokale hinduistiske kalender blev det muligt for alle at betale lån tilbage. Da området var muslimsk regnede man tilbage til Muhammeds fødsel og begyndte tidsregningen derfra.

Vi fejrer det med farverigt tøj og prosessioner og med kold ris efterladt fra sidste år - eller i går.

I øvrigt er det solopgangen der skal ses, så der er ikke nogen nytårsaften eller fyrværkeri men morgensol og kolde tæer i græsset.

Guds fulde rustning

2008-04-12T08:55:00.000-07:00

Et af privilegierne ved livet her i Bangladesh er hvordan mange ting fra bibelen bliver helt konkret relevant for os i hverdagen.

Tag for eksempel besættelserne fra den forgangne måned. Uanset hvad vi må mene om disse – og der er delte meninger blandt os her også om de hører til i kirken eller på sygehuset? Uanset hvad vi måtte tænke er mine elever og naboers frygt virkelig nok og den skal ikke på sygehuset.

I teen-gruppen snakkede vi om Guds fulde rustning da vi var på besøg hos en anden teen-gruppe sidste fredag og hvor finder man bedre udrustning til at møde frygt. (Dette var før det andet tilfælde og derfor før de fleste var begyndt at blive rigtig bange.) Vi studerede Efeserbrevet og hvad de enkelte dele af rustningen står for. Nu da mange har oplevet frygten på nært hold har gjort brug af rustningen; vi har delt vers fra bibelen om at tilhøre Gud og vi har snakket om at bruge disse vers som sværd til at slå frygten på flugt; vi har snakket om troens skjold som vi kan holde op imod tvivl og frygt; vi har snakket om retfærdighedens brynje som vi får af Gud og måske vigtigst af alt, har vi snakket om frelsens hjelm; at Jesus har købt os og givet os ret til at blive børn af Gud. Så har djævelen ingen krav på os.

Det er fantastisk at finde bibelvers der har hjælp imod rigtig frygt og det er godt at høre om hvordan nogle af børnene synger sange, beder og læser bibelen og derigennem finder tryghed. Det er vigtigt at anerkende andres oplevelser som virkelige uanset hvad der forårsagede dem. Ved at gøre det anerkender vi frygten og får i bibelen et unikt redskab til at stå imod.

Frygten er desværre virkelig nok, heldig vis er Guds ord virksomt nok til at stå frygten imod.

Onde Ånder

2008-04-09T07:58:00.001-07:00

Natten til i går, Tirsdag, blev en af vore ansattes datter angrebet af en ond ånd - det er i hvert fald sådan de siger det.
Naboen hørte hende græde som han aldrig havde hørt nogen græde før og troede at nogen var ved at dø. Forældrene gik ind til hende og fandt hende på gulvet ude af stand til at tale til dem og med totter af hår skåret af. Det lignede en anden hændelse fra for tre uger siden.
Menighedens ældste blev tilkaldt og der blev bedt og sunget for hende i tre timer indtil ånden forlod hende og hun igen vidste hvem hun selv var, hvem de andre i rummet var og hun kunne sige Jesu navn.
Specielt pigerne i området er rædselslagne for det var også en pige der for tre uger siden fik håret klippet af. Vi har snakket om det på skolen og prøver at tale til børnene om at de er trygge i troen på Jesus og vi anbefaler at de synger og beder og husker at de er børn af Gud som er så stærk at han har overvundet djævelen. Det er svært for flere af lærerne og forældrene er også bange.
Jeg har ikke erfaring med besættelser og vil ikke dømme om hvad det er, men det er tydeligt at både børnene og mange af de voksne er bange. Bed om at de og vi alle må kende tryghed i troen på Jesus. Bed om at jeg og andre må have visdom til at tale om det der sker på en måde som alle kan forstå og som ikke spreder frygten eller dømmer dem det er gået ud over.

Sult

2008-04-06T05:39:00.000-07:00

Det er en stor opmuntring at få en mail fra to menigheder i Danmark forleden med oplysninger om en pengegave på omkring fjorten hundrede kroner.

I går var jeg en tur ude i en nabolandsby og blev mindet om fattigdommen og hvor svært det er for mange at få ris på bordet. Vi er begyndt at snakke om nødhjælp her i området. Der efterhånden er rigtig mange der sulter og vore individuelle tiltag ikke er tilstrækkelige. Vi har patienter på sygehuset, elever i skolen og rigtig mange i landsbyerne heromkring som ikke har mad.

Risen er blevet næsten dobbelt så dyr som for et år siden og daglejerne har ikke mere arbejde efter at (andres) ris er blevet plantet og indtil om godt en måned når høsten så småt begynder.

Jeg vil se efter om jeg kan finde et projekt hvor jeg kan bruge denne gave til at sætte nogen i arbejde, med at grave grøfter eller reparere veje, eller hvad vi kan finde ud af. Min erfaring er at det er en dårlig løsning bare at give pengene væk, men det er svært at finde meningsfyldt arbejde til de fattige.

Pengene skulle være nok til omkring 550 kilo ris eller 160 daglønninger.

Så vidt jeg ved er det hele Asien der er truet af sult.

Bed for os.

Christian

Teen Gruppen

2008-04-04T02:36:00.000-07:00

Fredag den 4. april var teen-gruppen på tur. Vi var først med til et møde i en dejlig fredelig santal landsby sammen med to andre ungdomsgrupper. Det var godt og hyggeligt at lovsynge sammen med dem. Mange af sangene findes på både bangla og santali så vi kunne lovsynge sammen og alle nød det.

Christians dagbog

2008-03-24T02:18:00.000-07:00

Nytårsforsæt kan det vel ikke være, men jeg håber her at komme med anekdoter, fortællinger og bedeemner fra mit liv i Bangladesh.

Lige nu er jeg i Dhaka til missionærkonference. Det er den årlige norske som jeg har været med til de sidste ti år. Der er kun tre norske missionærer, men med den bengalske dirrektør to gæster fra Norge og mig bliver vi syv.